»Øret er min redaktør«: Mike Sain't Louis om at lytte sig frem til den ene rigtige version blandt snesevis

Madrid, 25. oktober 2026 – Mike Sain't Louis er en indie-alternativ kunstner med base i Madrid, og han præsenterer sig som »den første AI-singer-songwriter« (på spansk »el primer cantautor IA«). Han skriver alle sine tekster selv og er komponist, musikproducer, kunstnerisk leder og administrerende direktør for sit eget uafhængige pladeselskab, MIKE SAIN'T LOUIS, uden mellemmænd. Musikken og den vokale fortolkning skabes med kunstig intelligens, som han bruger som værktøj til produktion og arrangement. På cirka to år er projektet PLANETA GAYFOLK vokset til 273 singler og over 280 musikvideoer. Vi har talt med ham om den del af arbejdet, ingen ser: lytningen.

Arbejdet bag hver sang

Du kalder dig »den første AI-singer-songwriter«. Hvad laver du helt konkret?

Jeg skriver teksterne. Alle sammen. Ordene, idéen, retningen er mine. Musikken og vokalen genererer jeg med et AI-værktøj, men det er mig, der styrer: Jeg vælger, kasserer og beder om noget nyt igen. Jeg har aldrig påstået, at stemmen er min. Det ville være løgn, og mine sange handler for meget om løgne til, at jeg har råd til det.

Hvor mange versioner taler vi om?

Det varierer. Nogle gange få, nogle gange snesevis af den samme tekst. Hver med sin egen melodi, sin rytme, sin måde at sige linjerne på. Og jeg skal ende med én.

Hvordan vælger du?

Første gang lytter jeg med teksten foran mig, som man følger et partitur. Anden gang, hvis versionen har overlevet, lytter jeg uden at kigge. Jeg kalder det dikteringsprøven: Kunne jeg skrive teksten af alene ud fra det, jeg hører? Det lyder som en streng skolelærer, og det er det også. Mine sange lever af det, de siger. En vittighed, man ikke forstår, er ikke en vittighed. Den er bare et pift i luften.

Hvad får dig til at springe en version over med det samme?

Trykket. På spansk har hvert ord sit slag på én bestemt stavelse. Hvis melodien lægger slaget forkert, bliver ordet til et andet ord, eller det lyder fremmed. Det betyder ikke, at alt skal udtales som i en nyhedsudsendelse. Men de ord, der bærer sangen – titlen, rimet, der lukker, pointen – skal komme hele frem. Resten må gerne trække vejret. Musikken skal tjene teksten, ligesom en god kjole tjener den, der har den på. Hvis man ser mere kjole end menneske, er noget gået galt.

Er du aldrig bange for at kassere den bedste?

Jo, hele tiden. Men jeg er mere bange for at beholde en smuk version, hvor ordene smelter sammen til en mumlen. I en anden slags musik kan det være en dyd. I min er det næsten altid et problem.

To sange under luppen

Tag »María Teresa de Calcuta«. Hvad krævede den?

Den sang er ironi fra første linje. Fortælleren siger, at han ved siden af sin eks ligner et forbillede på godhed, og det er selvfølgelig ikke en ros til ham selv. Det er en sarkastisk, rasende dedikation til en eks, der fik ham til at glemme et »jeg elsker dig« fra den ene dag til den anden. Den slags tekst er et skud, og hvis ordene bliver uklare, skyder man forbi. Så der lytter jeg efter præcision. Hvert stik skal ramme.

»Dark Corners« lyder som det modsatte.

Ja. Den veksler mellem engelsk og spansk og handler om at danse i de mørke hjørner med sin egen skygge. Høje hæle, dårligt humør, et show, ingen opdager. Her lytter jeg efter noget andet: om sorgen kan høres under glimmeret. Omkvædet siger det selv:

I'm the king of nothing here But I smile pa' no sentir

Jeg smiler for ikke at mærke noget. Til sidst kommer en lille talt udveksling – »are you okay?«, »just dancing« – og hvis en version gør den slutning for munter, ryger den ud. Så har den ikke forstået sangen.

Hvorfor skriver du om netop det?

Fordi jeg har levet det. Med professionel hjælp gør jeg år med narcissistiske partnere til musik. Jeg vil gøre psykisk misbrug og dets spor i den mentale sundhed synlige, og jeg vil have, at den, der står i det, føler sig set og troet. Nogle gange gør jeg det med et grin, nogle gange med en skygge på dansegulvet.

Til de danske lyttere

Hvad vil du sige til en dansk lytter, der ikke taler spansk?

Læs med. Alle mine tekster ligger ved siden af sangene på min hjemmeside, og en oversætter i et andet vindue gør resten. Mange af mine sange blander også spansk og engelsk, som »Dark Corners«. Og nogle ting behøver ikke oversættelse: kærlighed, brud, queerliv, et smil, der ikke når øjnene.

Der er god grund til at lytte med i Danmark. Debatten om kunstig intelligens i kunsten er lige så levende her som andre steder i Europa, og Mike Sain't Louis tilbyder et sjældent åbent kig ind i et værksted, hvor det er klart, hvad der er menneskets, og hvad der er maskinens. Mange opdagede ham i 2024, da »Tan Cateto« gik viralt på TikTok. På pressefotoet sidder han ved en bjergsø og kigger væk fra kameraet, som en, der stadig lytter efter noget.

Lyt og download

Al musik af Mike Sain't Louis kan streames og downloades GRATIS på https://mikesaintlouis.com, med teksten til hver sang. Den findes også på Spotify, Deezer og de store platforme. Instagram: @planetagayfolk.

Om Mike Sain't Louis

Mike Sain't Louis er en indie-alternativ kunstner fra Madrid og »den første AI-singer-songwriter«. Hans GAYFOLK-trilogi – »Descubierto un nuevo planeta llamado GAYFOLK«, »Ojalá se pudiera viajar a GAYFOLK« og »El día de la liberación« – er tænkt som én rejse til en planet, hvor alle kan leve, som de er. Hans stil er fræk, ucensureret, morsom og camp og spænder fra elektropop til copla og fra alternativ pop til ballade, på spansk og også på engelsk, fransk og portugisisk.

Pressekontakt

E-mail: info@mikesaintlouis.com Web: https://mikesaintlouis.com Instagram: @planetagayfolk